• Carl Heinrich Ditzel

    Født ca 1816 i Kbh
    Død 15.06.1868
    Sadelmagersvend

  • Sophie Frederikke Wulf

    Født 27.11.1815 Christianshavn
    Døbt 31.11 i Vor Frelser kirke.
    Død 06.08.1882 alm. hospital Kbh

Carl og Sophie

Den 1. februar 1840 er der folketælling i København.

I Kokkegade nr 446 på 1 sal ( i dag Fredericagade 77 ) bor Carl og  Sophie. Sohpie har nok været alene i lejligheden / værelset da husværten dukkede op for at skrive dem ind.

Hun og Carl er ikke gift og de har et barn på 4 år. Hun oplyser at hun er 23 år og Carl er også 23. Han er sadelmagersvend og hun er hans husholderske.

Barnet hedder Calotte Kristine Ditzel. Hun er født på den kongelige fødselsstiftelse i 1836 som Charlotte Christiane Wolf barn af ugift pige Sophie Frederikke Wolf.

Den 24 Juli bliver Carl Heinrich Ditzel og Sophie Frederike Wulf gift i Trinitatis Kirke ( den med rundetårn ). I kirkebogen står der at de er 21 1/2 år og 24 år.

I 1845 er de flyttet til Bryggerlængen 73, Qvisten tilhøire og de har et barn mere; Clara Caroline Frederikke født i 1841 ( i dag Olfert Fishersgade nr. 5 ) Sophie oplyser at hun er 28 og Carl er 29 år gammel.

I 1800-tallet flyttede man ofte for at finde en bedre og billigere lejlighed. jeg har 7 forskelige adrasser på Carl og Sophie men altid i Sankt Annæ Vester Kvater hvor Carls forældre også bode.

I 1850 bor de i Sølvgade nr 412 forhuset st. og der er et barn til; Carl Johan opkaldt efter Carls far. Sølvgade 412 lå ca midt i mellem Adelgade og Kronprinssegade på Nyboder siden af Sølvgade.

I september bliver Thorvald Heinrich født og døbt i Trinitatis Kirke. Han er også opkaldt efter Carls far eller den faren er opkaldt efter. Ingen af børne har gudforældre.

I 1855 bor de på 3 sal i sidehuset Sølvgade nr 412. De er begge to 40 år gamle, der er 4 børn hjemme: Clara 14 år, Carl 12 år, Thorvald 5 år, og Hulda 1 år. Charlotte er nok ude at tjene.

I 1857 bor de i Adelgade nr. 292 ( i dag nr 37 )

1864 - 68 bor de i Klerkegade nr 10 . 1867-69 bygger logen Kjæden på grunden ( 1774 Blinde og bespisning af fattige om vinteren.)

Carl Heinrich Ditzel dør den 14 juni 1868 49 år gammel af hjertesygdom. Han bliver begravet fra St Pouls Kirke.

Den 20 nov. 1868 bliver Sophie Fridderikke indskrevet i almisseprotokolen. Alfred Valdemar bor stadig hos hende ( ca 11 år gl. ) i Klerkegade nr. 10. De modtager 1 brød om ugen og 6,64 rdl. til huslejen hvert halve år.

Fra juli 1871 er hun alene. Hun modtager nu kun 5 rdl halv årligt til huslejen. Fra 75 2 kr om månden og fra 77 får hun igen 1 brød om ugen. Den 14.04.1881 får hun " tilstået lemmeplads i almindeligt hospital indtil videre"

Hun bor 8 forskellige steder på de 10 år. Bl.a.Nørregade 45 kl, Hauserplads 34 4 sal, Adelgade 67, 2 sal , Borgergade 32,3 sal, og Gammelmønt 7, 3d.g. 2. ( 3. baggård ? )

Ft-1880 bor Sophie og Alfred i en et værelses lejlighed i Borgergade 32, 3. sal th. Til Folketellingen oplyser Sophie at hun er gift 1 gang i 1840, at 2 børn er døde, at hun lever af at være varerdepoter. Lejligheden har 1 værelse og huslejen er 48 kr pr år. Hun er enke og 64 år gammel.

Hun dør den 6 August 1882 på Almindeligt Hospital 67 år gammel af cancer.  Den 12.08.82 bliver hun begravet på Vestre Kirkegård.

Sohpie er født i nov. 1815 hun lyver om sin alder flere stedere. jeg kan ikke finde Carls dåb men Sophie ( går jeg udfra ) lyver også om hans alder. Hun må have været ked af at han er yngre end hende selv om det ikke var ualmindeligt i københavn at pigerne var ældre end deres mænd.

 

BØRN:

Charlotte Christiane 31 okt. 1836 kgl. Fødselstiftelse

Clara Caroline Frederikke 26. juli 1841 * 1

Carl Johan 11 januar 1846

Thorvald Heinrich 17 okt. 1850 * 2

Hulda Olivia 9 marts 1854

Alfred Valdemar Gottlieb 20 jan. 1857  * 3

 

* 1 Ft-1860 er hun tjenstepige hos Georg Ludvig Krogsted og famillie i Skindergade nr 5 st.

* 2 Thorvald se Viborg

* 3 Snedker i Viborg se Viborg

 

Kommentarer

07.03.2018 17:29

Eigil Skytt

Hej.
Carl og Sophie er mine tipoldeforældre. Alfred Valdemar Gottlieb D. er min oldefar. Hans søn Bruno Harald Gottlieb D. er min morfar.
Jeg har flere oplysninger hvis du er interesseret. Mvh. Eigil